PROFIL Vi er et revisionsfirma, der yder en personlig service på et kvalitetsmæssigt højt niveau til en konkurrencedygtig pris.
Vi har valgt at fungere som det lokale alternativ til de landsdækkende revisionsfirmaer, idet vi mener, at der er et stort behov for den nærhed, som den lokale revisionsvirksomhed kan tilbyde.
Vi har kontor centralt og meget synligt på Viby Torv, som er beliggende centralt i Århus ca. 400 meter fra motorvej E45.
KUNDER OG ARBEJDSOPGAVER Siden etableringen i 1994, hvor der var 3 ansatte, har der været en stabil tilgang af kunder og opgaver. Vore kunder er forholdsvis mindre og mellemstore ejerdrevne virksomheder i Århus-området eller virksomheder med tilknytning hertil. Vi betjener dog kunder over hele Danmark og er også involveret i rådgivning og assistance i forbindelse med vore kunders aktiviteter i udlandet. Vi betjener kunder indenfor stort set alle brancher, enkelte brancher har vi dog fravalgt at betjene.
ARBEJDSOPGAVER Vore arbejdsopgaver er dels indenfor de for revisionsbranchen normalt forekomne områder, herunder regnskab, revision og skattemæssig assistance. Vi løser derudover en række opgaver indenfor økonomisk rådgivning i bred forstand. Vi løser bl.a. en række opgaver indenfor etablering, køb/salg af virksomhed, assistance vedrørende budgettering, rådgivning vedrørende strukturændringer, rekonstruktion, finansieringsforhold, planlægning af generationsskifte m.v. |